Post af David Mulligan den Jul 17, 2015 15:41:33 GMT 1
@oliviai
David sad ved et lille, slidt træbord, der stod i midten af det største rum, der var i den lille kælder. Han spiste fornøjet en enkel sandwich med skinke og ost, han havde varmt på rigtig muggler manér i en brødrister. Det var det, han var bedst til at lave. Han boede i en lille kælder med en anden aurorstuderende – Olivia. De var flygtet sammen, da Ministeriet uheldigt var blevet invaderet af Dødsgarden. Det var jo ikke ligefrem sikkert at være mugglerfødt aurorstuderende – som de begge var – i den situation.. Men de havde heldigvis fundet den diskrete kælder i London, hvor de så holdt lav profil. Grunden til at de befandt sig i London var, at de ikke regnede med Dødsgarden ville lede efter flygtninge så tæt på Ministeriet. Det havde åbenbart været godt tænkt, for indtil videre havde David i hvert fald ikke set skyggen af en dødsgardist.
Selvom hans hånd var fedtet, fordi, han havde holdt på sandwichen kørte han den alligevel gennem sine højt elskede krøller. Det lød måske selvcentreret, men han elskede altså sine krøller! Det gjorde alle andre også, selvfølgelig, eller det mente David i hvert fald. Hvem kunne undgå at holde af krøller? Det var det bedste, Gud nogensinde havde skabt, forfanden!
Da sandwichen var spist op, tog han med sit sædvanlige, kæmpe smil sin stav frem. Han betragtede den lidt, som han sad der ved bordet, og begyndte så at lege lidt med noget ild. Han bragte det frem ved hjælp af sin stav, og lod det så forsvinde igen. Det var måske barnligt, men han synes det var sjovt! Hans magiske evner blev nemlig ikke svækkede af at tilbringe meget af dagen i kælderen og London. Olivia hjalp ham nemlig med at holde dem ved lige. Det var han hende virkelig taknemmelig for. Hun var en god magiker, det synes han, så at hun kunne hjælpe ham var bare fantastisk!
David sad ved et lille, slidt træbord, der stod i midten af det største rum, der var i den lille kælder. Han spiste fornøjet en enkel sandwich med skinke og ost, han havde varmt på rigtig muggler manér i en brødrister. Det var det, han var bedst til at lave. Han boede i en lille kælder med en anden aurorstuderende – Olivia. De var flygtet sammen, da Ministeriet uheldigt var blevet invaderet af Dødsgarden. Det var jo ikke ligefrem sikkert at være mugglerfødt aurorstuderende – som de begge var – i den situation.. Men de havde heldigvis fundet den diskrete kælder i London, hvor de så holdt lav profil. Grunden til at de befandt sig i London var, at de ikke regnede med Dødsgarden ville lede efter flygtninge så tæt på Ministeriet. Det havde åbenbart været godt tænkt, for indtil videre havde David i hvert fald ikke set skyggen af en dødsgardist.
Selvom hans hånd var fedtet, fordi, han havde holdt på sandwichen kørte han den alligevel gennem sine højt elskede krøller. Det lød måske selvcentreret, men han elskede altså sine krøller! Det gjorde alle andre også, selvfølgelig, eller det mente David i hvert fald. Hvem kunne undgå at holde af krøller? Det var det bedste, Gud nogensinde havde skabt, forfanden!
Da sandwichen var spist op, tog han med sit sædvanlige, kæmpe smil sin stav frem. Han betragtede den lidt, som han sad der ved bordet, og begyndte så at lege lidt med noget ild. Han bragte det frem ved hjælp af sin stav, og lod det så forsvinde igen. Det var måske barnligt, men han synes det var sjovt! Hans magiske evner blev nemlig ikke svækkede af at tilbringe meget af dagen i kælderen og London. Olivia hjalp ham nemlig med at holde dem ved lige. Det var han hende virkelig taknemmelig for. Hun var en god magiker, det synes han, så at hun kunne hjælpe ham var bare fantastisk!
Denne side er desværre blevet lukket ned. Vi henviser til 
